Råd til et stærkere forhold
Ulighed i parforholdet

Ulighed i parforholdet

Tænk over: Er jeres indkomst meget forskellig? Forbruger I forskelligt? Dominerer den ene af jer mest, når I skal træffe beslutninger om økonomi? Er jeres nervesystem og bekymringsniveau forskelligt når det gælder penge? Er I lige interesserede i at tale om penge?

I mange parforhold vil der være økonomisk ulighed. Ofte vil den ene komme fra en stærkere økonomisk baggrund eller kan tjene flere penge end den anden.

Forskellen kan også ligge i at pengevaner er forskellige. Det er ikke altid sikkert at den der har flest penge, også bruger flest penge. Måske er det den med størst forbrug der har færrest pengemidler. Måske er I begge lidt ekstreme, og kan ikke blive enige om hvad der er mest rigtigt: Er du en gnier eller en flottenhejmer?

 

 

Har I forskellige interesser? 

Forskelle i interesse for pengesager, kan også skabe ulighed.  Ulighed kan også forekomme i magtforholdet mellem parret. Jeg tjener mest så bestemmer jeg også hvordan vores økonomi skal administreres og hvad vi bruger penge på. Mens den der har mindst, måske ikke føler sig i sin ret til at sige sine forbrugsdrømme højt, eller bestemme hvad parrets penge skal bruges til, men tværtimod føler sig underlegen i pengediskussioner.

”Ligestilling er en myte, og af en eller anden grund accepterer alle,
 at kvinder ikke tjener lige så mange penge som mænd.
Det forstår jeg ikke. Hvorfor tager vi bagsædet?
Jeg tror af hjertet på, at kvinder bør være økonomisk uafhængige af mænd.
Lad os se det øjnene. Penge giver mænd magt til at styre showet.
Penge giver mænd magt til at definere værdier.
Mænd får lov til at definere, hvad der er feminint. Det er latterligt.”

Beyonce Knowles Carter i den selvbiografiske dokumentarfilm ”Life is but a dream”

Dominans i pengesager kan også komme fra den i forholdet der er mest pengebekymret, og derfor ofte kræver meget af sin partners pengeadfærd.

Det kan være ensomt at være den part, der hele tiden skal tage sig af det økonomiske ansvar og forudse økonomiske konsekvenser, hvis man lever med en partner der er ligeglad, overfladisk eller ikke kan holde ud at forholde sig til penge.

Begynd rejsen mod et stærkere forhold

Med vores årsabonnement får du indsigt i hvad der kan ske I alle de faser i et parforhold, I måske kommer igennem. Og du får helt konkrete muligheder for at håndtere utroskab, jalousi, karriere, sygdom, misbrug, børn, dating og meget mere.

Bliv medlem