Refleksionsøvelse: stil dig selv disse spørgsmål
SPØRGSMÅL DU KAN STILLE DIG SELV HVIS DU OPLEVER JALOUSI
Hvad jeg frygter mest?
Når jeg mærker jalousi hvordan reagerer jeg så? Bliver jeg mest vred eller trækker jeg mig mest?
Hvad er det jeg kommer til at tænke om mig selv når jeg oplever jalousi?
Er jeg usikker på, hvad jeg betyder for den anden?
Hvordan kan jeg dele med min partner, at jeg er blevet usikker på hvad jeg betyder?
Del dine svar med din nære relation.
SPØRGSMÅL DU KAN STILLE DIN TILSYNELADENDE JALOUX PARTNER
FØRSTE SKRIDT:
Det kan være en god ide, at det er dig, der åbner samtalen omkring det der er sårbart at dele for den jaloux part - ikke mindst fordi det kan opleves skamfuldt at mærke jalousi, og derfor svært at tale højt om.
Det kan også være en god ide, at starte med at tage ansvar for det der er din adfærd: hvis du ved du har været fraværende pga. arbejde eksempelvis er ikke tilstede mentalt. Dermed anerkender du den usikkerhed, det kan vække hos den anden, at du ikke er der som vanligt. Stil herefter din partner åbne spørgsmål, og vis du lytter aktivt:
Jeg er lidt usikker på, om der er noget du går og grubler over? Er der det, og er du åben for at tale om det?
Jeg oplever at du….. (mønsteret der opstår hos den jaloux part og præger adfærden) Hvorfor tror du det sker?
Hvad er du bange for kan ske, når vi ikke er sammen?
Hvordan kan jeg hjælpe dig til at være tryg ved mig?


















