Fase 1 – Identificer de negative mønstre
Refleksionsøvelse
Første øvelse er en refleksionsøvelse som I skal lave hver for sig.
Her skal I identificere, hvad der skete i jeres parforhold op til utroskaben.
Sæt gerne en dag eller to af til denne øvelse, da det er vigtigt du kommer dybt ind i din refleksion.
Du kan stille dig selv følgende spørgsmål som hjælp:
IDENTIFICER MØNSTERET
Hvad oplever jeg, at vi er udfordret på i vores relation? Hvad lykkes vi ikke med? Hvor går I galt af hinanden?
Her bliver du opmærksom på, hvilke negative mønstre I har.
BLIV KONKRET
Hvornår synes jeg, helt konkret at det er sket? I hvilke konkrete eksempler, oplever jeg at vores forhold er udsat? Her bliver du opmærksom på hvornår de negative mønstre optræder.
MÆRK DINE BEHOV
Hvilke behov dækker de negative mønstre over? Hvilke længsler og behov får jeg ikke opfyldt? Hvordan mærkes det i kroppen eller min energi når det sker? Her bliver du opmærksom på, hvilke behov der ligger gemt bag din adfærd.


















