Hvorfor bliver vi jaloux?
FORSTÅ HVAD DER LIGGER BAG
Nu da du har hørt Jette Simon’s pointer, vil vi dykke ned i utroskabens tro følgesvend jalousi. Vi fortæller hvordan vi skal forstå jalousi, hvorfor den kan opstå, og hvordan vi reagerer både som den der oplever at være jaloux og den der modtager jalousien.
Og vi giver dig metoder til at håndtere, en af de sværeste følelser vi mennesker skal forholde os til.
Det er en gammel fordom, at jalousi udspringer af lavt selvværd og svigt i tidligere parforhold. Den overbevisning kan gøre det tabubelagt, at udtrykke jalousi overfor vores partner.
FOKUSÉR PÅ DET POSITIVE
Det kan derfor være hjælpsomt at sætte fokus på det positive aspekt ved jalousi, for hvis vi ser bort fra det vi betegner som sygelig jalousi eller trang til at kontrollere sin partner, så opstår jalousi meget ofte fordi vi frygter at miste den der står os nær.
Jalousien bliver derfor en slags overlevelsesmekanisme, som sætter ind når vi oplever frygt for at miste, den person der betyder meget for os.
Jalousi har den funktion at vi bliver ekstra opmærksomme, og får os til at tage vare på relationen til den vi holder af. Derfor kunne vi i stedet for at se jalousien som noget negativt, vælge at se den som et signal om, at trygheden i vores relation er truet. Der er altså noget den ene part eller begge er bange for at miste.
Jalousi kan være forbundet med mange ting – f.eks. i forhold til egne børn eller sammenbragte børn, arbejde, engagement i et andet menneske og meget andet. Der er altså noget eller nogen , som er ved at tage for meget plads hus den man holder af.
Jalousi kan derfor være en advarselslampe, der fortæller at der er noget som vi i relationen har brug for at se nærmere på, som udgør en trussel for at have et trygt samvær.


















